Fraværsregistrering

Opdateret

Påmindelse til medarbejdere og ledere om fraværs- og arbejdstidsregistrering samt registrering af kørselsgodtgørelse mv.

Denne formular bruges til at påminde medarbejdere og ledere om, at de skal huske at registrere fravær og lignende i Intega HR eller i Intega Go app. Påmindelsen kan omfatte forskellige typer af registreringer:

  • Fravær
  • Arbejdstid
  • Lønregistreringer som kørselsgodtgørelse, timer, overtid m.fl.

Sådan ser formularen ud:

Fraværsreg.PNG

Om hvem?

Dette er den eneste påmindelse, hvor du skal tage stilling til, om påmindelsen skal omhandle alle medarbejdere, eller om der er nogle, du vil undtage. Hvis der er medarbejdergrupper, denne påmindelse ikke omhandler, kan du fravælge disse via stillingskategorier. 

  • Sæt prik i ’Alle undtagen’
  • Klik på det blå minus-felt ud for stillingskategorier, der skal undtages.

Den fravalgte stillingskategori vil fremgå til højre under ’Udvalgte medarbejdere’. Se eksempel her:

omhvem.PNG

Modtagere

Du skal minimum markere 1 modtager, men kan godt sende til flere. Sæt markering i ’Medarbejderen’, hvis det er medarbejderen der skal have påmindelsen. Hvis der er andre der har behov for påmindelsen, kan du vælge ’Andre e-mailadresser’.

Tekst i påmindelses-mailen

I den grå boks til højre kan du se, hvordan standard-teksten ser ud. Den kan du tilpasse, så den passer bedre til lige præcis jeres virksomhed. Lige under tekst-boksen finder du en række flettefelter, som du kan benytte oppe i teksten. For at tilføje et af felterne klikker du blot på det. Du sletter et flette-felt ved at placere musen lige bag feltet og trykke på ’backspace’ eller foran og trykke ’delete’.

 

⚠️ OBS: Beskrivelsen 'Du kan undgå at sende påmindelser til de medarbejdere, der har registreret fravær inden for de sidste 24 timer. Det vælger du under 'Fraværsregistrering' på siden 'Organisation' under 'Indstillinger' kan du blot slettet. Det er en funktion, som ikke længere er mulig.