Firmabil

Opdateret

Firmabil anvendelse og hvilke lønarter der skal bruges

Modulet Firmabil kan anvendes til oprettelse af en ny firmabil og understøtter lovgivning – senest ændringerne pr. 1. juli 2021. Data på det oplyste registreringsnummer hentes fra Motorregistreret. Det betyder blandt andet, at du i modulet kan se, om bilen er:

  • Ny
  • Brugt
  • Leaset
  • El- eller plug-in hybridbil

Modulet beregner automatisk den årlige beskatning af medarbejderen. På den måde sikrer du, at medarbejderen får den korrekte beskatning.

I modulet er det også muligt at registrere firmabilen i en periode på fx fire måneder (perioden inden bilen skal genvurderes) og tilføje en påmindelse i Intega HR. Herefter vil du modtage en besked, når det er tid til, at firmabilens værdi skal genberegnes.

Data på bilen overføres til Intega HR i specielle oplysninger, og løndelen, der skal til for beskatning af fri bil på lønsedlen, overføres både til Intega HR og Løn.

Modulet Firmabil kan tilgås fra både Intega HR og Intega Løn.  

Disse oplysninger hentes fra Motorregistreret i Danmark:

  • Bilens mærke og model
  • Bilens første indregistreringsdato
  • Bilens grønne ejerafgift.

Modulet Firmabil bruges kun til oprettelser af firmabiler, hvilket betyder, at du ikke efterfølgende kan se den oprettede firmabil i modulet.

Sådan anvender du Firmabil

Har du søgt en medarbejder frem i Intega Løn eller HR, vil du automatisk komme ind på medarbejderen, når du klikker på menupunktet Firmabil

Du kan også vælge at søge medarbejderen frem i modulet. Det gør du i feltet Find medarbejder. Her kan du enten indtaste medarbejderens navn eller medarbejdernr. 

Herefter skal du i feltet ’Registreringsnummer’ oplyse bilens nummerplade og klikke på Søg, og følgende felter bliver udfyldt:

  • Bilmærke og model
  • Leaset, hvis bilen er en leasing bil
  • El- eller plug-in hybrid 
  • Første indregistreringsdato
  • Halvårlig grøn ejerafgift.

Du skal nu indtaste følgende oplysninger:

  • Anskaffelsesdato (skal udfyldes for korrekt beregning af brugte biler)
  • Bilens værdi – nyvognsprisen
  • Egenbetaling, skal oplyses med værdien, såfremt det er aftalt at medarbejderen selv skal betale et beløb. Ellers skal feltet være blankt.
  • Periode fra – hvornår skal bilen oprettes på medarbejderen fra f.eks. 01-03-2020
  • Periode til – hvor længe medarbejderen skal have bilen. Såfremt det er en aftalt periode, f.eks. 3 år, vil datoen her skulle være 28-02-2023. 
    • Er det en leaset bil kan det være en god idé at sætte en dato i dette felt, som er 4 måneder efter at medarbejderen har fået bilen, da leasede biler skal genberegnes efter 4 måneder. Du kan med fordel tilføje en påmindelse. Se mere i Afsnit 4 – Firmabil i Intega HR. 
    • Udfyldes slutdato IKKE, vil modulet også automatisk beregne, hvad beskatning af bilen er efter 36 måneder, samt hvad beskatningen vil være helt frem til 01-01-2025, hvor indfasning af de nye beskatningsregler er endeligt gennemført

I Overblik bliver der vist følgende oplysninger:

Ny bil

  • Periode på Ny bil – angivet med datoer
  • Bilens beskatningsgrundlag – den værdi medarbejderen skal beskattes af
  • Miljøtillæg – den værdi medarbejderen skal beskattes af
  • Evt. Egenbetaling – den værdi medarbejderen skal trækkes i løn

Med virkning pr. 1. juli 2021 ændres reglerne for beskatning så satsen på 25 % reduceres med 0,5 % årligt frem til 2025, og satsen på 20 % forhøjes med 0,5 % årligt frem til 2025, hvorefter der kun vil være én sats på 22,5 %. 

Tilsvarende forhøjes procentsatsen for beregning af miljøtillægget år for år for alle firmabiler indtil 2025. 

OBS! For at få den rigtige sats på fri bil og miljøtillæg, skal du først oprette firmabiler i 'Firmabil modulet' i januar 2025.

OBS! Oprettes en firmabil i december 2024 hentes satsen for 2024, selvom startdato er den 1. januar 2025. 

Firmabiler der oprettes med startdato 1. januar 2025, skal have en slutdato 31. december 2025, da ejerafgiften stiger igen i 2026.

Indfasningsperiode 2021 m.fl.

Bilen beskatningsgrundlag, miljøtillæg og evt. egenbetaling vises for de perioder, hvor beskatningen ændres jf. de nye regler pr. 1. juli 2021. Dette er tydeligtgjort ved, at perioderne er navngivet ’Indfasningsperiode’.

Brugt bil

  • Periode på Brugt bil – angivet med datoer
  • Bilen beskatningsgrundlag – den værdi medarbejderen skal beskattes af
  • Miljøtillæg – den værdi medarbejderen skal beskattes af
  • Evt. Egenbetaling – den værdi medarbejderen skal trækkes i løn

Er oplysningerne i Overblik korrekte klikkes på knappen ’Opret’, og oplysningerne overføres til Intega Løn og Intega HR.

Firmabil i Intega Løn

Oplysninger fra modulet Firmabil kommer i Intega Løn, når du har klikket på Opret i modulet. Der dannes automatisk lønarter under Faste lønoplysninger på en eller flere af følgende lønarter:

Følgende omtales:
  • Lønart 33000 - Værdi af fri bil  Vises på lønsedlen som lønart 3000
  • Lønart 33002 - Egenbetaling  Vises på lønsedlen som lønart 3002
  • Lønart 33004 - Miljøtillæg  Vises på lønsedlen som lønart 3004

Rapporter

Oplysninger om firmabilen vil fremgå af følgende:

  • Reg. Lønoplysninger
  • Afstemningsliste eIndkomst i felt 19
  • Bogføringsbilag med spec.
  • Afstemningsliste (lønperiode)
  • Revisionsrapporten

Bogføring

Din kontoplan skal oprettes med følgende lønarter, såfremt du ønsker at bogføre beskatning af fri bil og miljøtillæg. Følgende lønarter skal oprettes:

Følgende omtales:
  • Lønart 33000 - Værdi af fri bil Oprettes i debet og modkonteres på personalegoder ej kontant lønart 9821 eller modkonteres på lønart 33000, som oprettes i kredit.
  • Lønart 33002 - Egenbetaling Oprettes i debet, modkonteres på nettoløn lønart 9991
  • Lønart 33004 - Miljøtillæg Oprettes i debet og modkonteres på personalegoder ej kontant lønart 9821 eller modkonteres på lønart 33004, som oprettes i kredit.

⚠️ OBS: Har medarbejderen en firmabil i forvejen på lønart 3000 og et miljøtillæg på lønart 3004, skal der på disse lønarter manuelt angives en slutdato, dagen før den nye firmabil gælder. Dette sker ikke ved anvendelse af modulet firmabil, da det er nogle andre lønarter der anvendes.

Firmabil i Intega HR

Har du Intega HR og anvender modulet ’Firmabil’, vil der, når du klikker på ’Opret’ i modulet, automatisk blive dannet en fane under Specielle oplysninger, som hedder Firmabil. 

Her vil følgende felter blive vist:

  • Bilen beskatningsgrundlag – den værdi medarbejderen skal beskattes af
  • Miljøtillæg – den værdi medarbejderen skal beskattes af
  • Egenbetaling – den værdi medarbejderen skal trækkes i løn, hvis det er aktuelt.

I feltet Bemærkning vises bilens registreringnr., mærke/model, bilens værdi, første indregistreringsdato og anskaffelsesdato.

Påmindelse

Du kan oprette en påmindelse, så du automatisk får besked, om at bilen skal genberegnes efter 4 mdr., hvis det er en leasingbil. Du kan også oprette en påmindelse, der fortæller medarbejderen, at det er på tide at kigge efter ny firmabil.

Det er slutdatoen på den specielle oplysning, der udløser en påmindelse, derfor skal [Slutdato] indgå i teksten i påmindelsen.

Påmindelser oprettes i menuen Påmindelse klik på Ny, i feltet Emne vælger du Specielle oplysninger, i Kategori vælger du Firmabil og i Felt vælger en af følgende:

  • Bilen beskatningsgrundlag
  • Miljøtillæg
  • Egenbetaling

Herefter udfylder du resten af skærmbilledet med oplysninger om modtagere, hvornår og beskrivelse af den mail modtageren skal have.

Rapporter

Oplysninger om firmabil vises i rapporterne:

  • Specielle oplysninger
  • Løn, pension og goder
  • Goder

Opsætning af nye lønarter til firmabil

For at kunne redigere firmabilen på Medarbejder i fanen ’Løn, pension og goder’ skal du tilføje følgende lønarter i menuen Indstillinger → Løndele/fraværskoder:

Følgende omtales:
  • Lønart 33000 - Værdi af fri bil
  • Lønart 33002 - Egenbetaling
  • Lønart 33004 - Miljøtillæg

Dette gør også, at du i rapporterne kan filtrere på disse lønarter.

Hvis du har Leder- og medarbejdermodul (Self Service), skal du ligeledes i menuen Indstillinger → Stillingskategori → koder tilføje lønarterne til relevante stillingskategorier.