Projektnummer

Opdateret

Projektnummer bruges i forbindelse med fraværs- og lønregistreringer. Projektnumre, der bruges ved lønregistreringer, kan overføres til Intega Løn. Projektnummer på fraværsregistreringer overføres ikke

Adgang til projektnummer

Projektnummer er et modul, som findes under Indstillinger i Intega HR. Modulet tilføjes af Intega på forespørgsel.

Adgang til oprettelse af projekter har alle brugere, der har adgang til Indstillinger, Opslagstabeller. 

Adgang til registrering af projektnummer under Lønregistreringer og Fravær har alle medarbejdere, der har adgang til aktuel lønregistreringskode/fraværskode. 

Opsætning af Projektnummer

Projektnummer opsættes under ’Indstillinger’ -> ’Projektnummer’.

Klik på Ny

projektnr.png

NummerTildel et projektnummer på højest 10 karakterer
NavnSkriv projektets navn
BeskrivelseSkriv evt. beskrivelse af projektet
StartdatoTilføj startdato, feltet er ikke obligatorisk
SlutdatoTilføj slutdato, feltet er ikke obligatorisk
FraværstypeMarker de fraværskoder, som projektet skal relatere til
LønregistreringstypeMarker de lønarter, som projektet skal relatere til

Klik på Gem.

Mindst én fraværskode eller én lønregistreringskode skal markeres, før du gemmer projektet.

Opsætning af overførsel til Intega Løn

Det er muligt at overføre projektnummer på lønregistreringer (ikke på fraværsregistreringer) til input på kontering i Intega Løn. Opsætning foretages af Intega.

I skærmbilledet ’Organisation’ vises opsætningen således:

projekt valgfri1.png

Kontoplanens sorteringskode skal sættes op i Intega Løn (’Opsætning’, ’Kontoplan’, ’Sorteringskode’), inden integration til feltet ’Valgfri’ kan aktiveres. Du kan vælge integration til:

  • Ingen integration, lønregistreringer vil blive overført uden projektnummer
  • Kontoplanfelt 1
  • Kontoplanfelt 2
  • Kontoplanfelt 3
  • Kontoplanfelt 4
  • Kontoplanfelt 5
  • Kontoplanfelt 6

Intega HR kan overføre til én sorteringskode i Intega Løn. Virksomheder med flere arbejdsgivere og med forskellige kontoplaner, skal have ens sorteringskoder på alle arbejdsgivere. Det samme gælder, hvis virksomheden i Intega HR har integration til flere forskellige kundeforhold i Intega Løn.

  • Ændrer du i sorteringskoden i Intega Løn, skal du også ændre kontoplanfelt i Intega HR.
  • Sletter du et kontoplanfelt i sorteringskoden, skal du også ændre i Intega HR.
  • Har du ’Aflønning’ som en del af sorteringskoden i Intega Løn, skal du huske, at dette kontoplanfelt ikke indlæses i decentral indlæsning. Derfor skal ’Aflønning’ ikke tælle med i rækkefølgen.